Bølling Søs historie

Jeg har på grundlag af udklipsarkivet på Midtjyllands Avis' Ikast-redaktion lavet en sammenskrivning af historien om Bølling Sø. Mange har skrevet om oldtidshistorien og tørvehistorien. Blandt andet er Tinna Møbjerfg på vej med bøger med den megen nye viden om stenalderen, der er kommet til overfladen i forbindelse med forberedelserne til søens reetablering.

Der er også righoldig litteratur om tørvetiden.

Derfor har jeg koncentreret mig om historien om søens reetabering.

Det kommer der dog også mere litteratur om. En gruppe med ornitologen Niels Peder Brøgger i spidsen vil i slutningen af 2008 udgive en større bog om søen, og her vil der også være et kapitel om reetableringen af Bølling Sø.

Hans Jørgen Hansen, januar 2008

Bølling Sø er resultat af et stykke dødis ved afslutningen af sidste istid for 18.000 - 20.000 år siden. Helt ude ved kanten af indlandsisen knækkede et stykke is af og lagde sig ved gletcherporten ved Engesvang. Der lagde sig et lag af grus hen over isen, så isklumpen så den smeltede langsommere end den øvrige is da det blev varmere. Isklumpen efterlod en lavning, og det specielle ved dette dødishul var, at den blev dannet helt ude ved israndslinien.

Hullet blev en sø, som tiltrak de første stenalderfolk, der kom vandrende op i Jylland for omkring 12.000 år siden i jagt på rensdyr. Det er folk fra den såkaldte Ahrensburg-kultur, der først blev registret ved Hamborg, men deres typiske stenredskaber er også fundet i kanten af Dværgbakken ved den nordvestlige ende af Bølling Sø.

Siden blev Bølling Sø et yndet bosætningsområde. Arkæologerne har her fundet spor af bosættelse stort set uafbrudt siden de første Ahrensburg-jægere til i dag.

Efterhånden groede søen mere og mere tid. Der dannedes højmose, og søen kom efterhånden til at balancere på toppen af højmosen. Vandspejlet lå altså højere end i dag, men søen var betydeligt mindre, og bunden af dalen var flere meter højere end i dag.

I 1860'erne opstod der her som andre steder i landet tanker om at opdyrke uudnyttet jord. Et konsortium af pengemænd opkøbte søen og gravede 1870-1872 afvandingskanaler. Nogle år senere gik folkene bag projektet konkurs. Det meste af området blev købt af Christiani, som etablerede Bøllingsøgård.

Der var flere tiltag for at udnytte de mange gode tørv i mosen; men det var ikke nogen stor industri, fordi det var svært at få transporteret tørvene væk. Men ejeren af Moselundgård fik udvirket, at den planlagte jernbane mellem Silkeborg og Herning fik et andet forløb end planlagt, så da banen åbnede i 1877, slog den et sving ud omkring Moselund.

Dermed havde man lagt grunden for tørveindustriens senere store succes.

Søens tørlægning ændrede kulturen. Før havde egnens beboere hovedsageligt været hedebønder. Og det var tyndt befolket. Men så kom der »kanal-børster«, »jernbane-børster« og »tørve-børster«. Allerede i 1877 blev der importeret 200 polske tørvearbejdere.

Tørveproduktionen til brændsel kulminerede omkring 1920 og gik derefter ned indtil opblomstringen under anden verdenskrig. Afvandingskanalerne blev uddybet i 1944, og der blev adgang til dybere lag af tørv. Men efterspørgslen svandt ind, og i 1970 lukkede det sidste tørveværk.

På det tidpunkt opstod tankerne om at genskabe Bølling Sø. Det er samtidig med kommunesammenlægningen i 1970. Den daværende sognerådsformand og derefter byrådsmedlem Peter Svinth (S) er blevet nævnt som idé-mand. Der blev udviklet en idé om at skabe en sø til rekreative formål. Der skulle være mulighed for sommerhuse, hotel, badestrande m.v.

På et tidspunkt blev det daværende amtrådsmedlem og senere borgmester i Ikast, Thomas Poulsen (V) engageret på ideen.

Ringkjøbing Amt lavede i 1973 lavet et udkast til en genskabelse af søen med tilhørende rekreative faciliteter (sommerhuse m.v.). Det udkast blev dog mødt med modstand fra lokale lodsejere, og det ser ud til at ideen mere eller mindre blev lagt i mølpose. Modstanden ser primært ud til at være kommet fra mange mindre lodsejere, som brugte mosen til jagt og rekreation.

I begyndelsen af80'erne da driftige mennesker i Engesvang pressede på for udviklingsplaner for Engesvang kom den gamle idé om reetablering af Bølling Sø op til overfladen igen.

Idéen blev blandt andet fanget af en tilflytter, Kaj Madsen, som var ivrig amatør-ornitolog og medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Han skrev en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings blad om hvilke fordele, naturen vil have af en reetablering af søen, ligesom han i lokalområdet stillede sig i spidsen for en kampagne for genskabelsen af Bølling Sø. DOF indhentede også en kommentar fra Skov-og Naturstyrelsen, som viste interesse for at gennemføre et naturgenopretningsprojekt - sandsynligvis fordi man på det tidspunkt var begyndt at tale om braklægning, og vådområder, der kan være med til at mindske udledningen næringsstoffer til vandløbene. I Skygge å /Karup å var der også et væsentligt problem med okkerudledning, der ville kunne reduceres med opstemninger, blandt andet ved udspringet i Bølling Sø.

Skønt Skov-og Naturstyrelsen var indstillet på at lave et projektforslag gik det langsomt, sandsynligvis fordi der i en periode var udsigt til, at den kommende motorvej mellem Herning og Århus skulle over den sydlige del af området, mellem Moselund og Hørbylunde.

Der var også spørgsmålet om højspændingsforbindelserne. Der var Elsams internationale 400 kV Kontiscan-linie samt Midtjysk Elforsynings 60 kV mellem Refshale og Engesvang. En flytning af Kontiscan blev opgjort til at ville koste adskillige millioner, og en kabellægning ville være urealistisk blandt andet på grund af et stort energi-tab. 60 kV-forbindelsen kunne kabellægges for rimelige omkostninger, men el-selskabet ville ikke betale.

Løsningen på el-ledningerne blev, at Elsam (der senere kom til at hedde Eltra) fremskyndede en renovering af den del af ledningerne, der går over Bølling Sø. Der blev specialtegnet nogle master, der æstetisk vil passe bedre i området. - Og som hæver ledningerne betragteligt. Kommuner og amter gav tilskud til at Midtjysk Elforsyning kunne kabellægge 60 kV-ledningen.

Projektet led også under, at finanslovsforlig i Folketinget skar ned på midlerne til naturgenopretning, men i 1989 blev der vedtaget en ny lov om naturforvaltning, der gjorde det muligt for staten, at finansiere naturgenopretningsprojekter.

I januar 1990 lavede Skov- og Naturstyrelsen et første foreløbigt fredningsforslag, der skulle danne grundlag for debat om tanken.

Men samtidig havde Danmarks Naturfredningsforening lokalkomité, hvis formand, John Schewartzlose, boede til leje på Klosterlundgård, udarbejdet et forslag, der i modsætning til Skov- og Naturstyrelsens forslag opererer med en mindre opstemning af vandet. Ideen var, at området skulle have lov til at passe sig selv med adskillige vandhuller og mindre søer, hvor vandstanden ville ændre sig i forhold til årstiderne.

Skov- og Naturstyrelsen afviste DN's forslag med henvisning til at det vil kræve meget vedligeholdelse, hvis området skal tjene rekreative formål, samt at en stor sø bedre vil kunne skabe balance i næringsindholdet.

I 1993 kom det første fredningsforslag, udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og Ringkjøbing og Århus amter efter den nye socialdemokratiske regering afsatte de cirka ni millioner kroner, man ventede opkøb af de nødvendige arealer ville beløbe sig til. Samtidig var der ved at være aftaler på plads med el-selskaberne.

Fredningsforslaget var uafklaret om det skulle være en sø på 280 eller 350 hektar alt efter hvor højt vandet bliver opstemmes. Ved 280 hektar bliver søen så lavbundet, at den næsten helt vil gro til, vurderer Skov- og Naturstyrelsen. Ifølge planen skal det være en forholdsvis stram fredning, hvor der ikke vil blive givet tilladelse til sejlads, sommerhusbyggeri og lignende.

Det endelige fredningsforslag blev fremlagt i 1994 - stadig med en variabel søstørrelse. Det blev opgjort, at man skulle opkøbe / eksproriere 521 hektar, og yderligere 271 hektar privatejede områder skulle belægges med fredningsbestemmelser. 49 lodsejere skulle afstå jord og yderligere 19 lodsejere ville blive berørt af fredning. Det var især den såkaldte Klode Mølle-trekant mellem Bølling Sø og Klode Mølle, der skulle belægges med fredninger for at bevare områdets specielle karakter. Af fredningsforslaget fremgår også, at der skulle anlægges stier, blandt andet også i Klode Mølle-trekanten.

Skov- og Naturstyrelsen ved Palsgård Statsskovdistrikt gik i gang med at opkøbe arealer. Moselundgård og Bøllingsøgård blev forholdsvis hurtigt opkøbt. Klosterlundgård kunne ikke umiddelbart sælges til staten. Den var ejet af Hedeselskabet, som fik gården og dens jord skænket af Martin Anchersen i 1946 med den fundats, at der stedse skal drives landbrug og stedet skal benyttes til uddannelse af landmænd. Hedeselskabet måtte derfor forlange ekspropriation, så man kunne få ændret arvebetingelserne. - Ændringen i arvebetingelserne gjorde det senere muligt for Hedeselskabet at sælge resten af Klodetrlundgård til Ikast Kommune.

I 1995 blev der indbudt til at borgermøde, hvor man orienterede om projektet, der nu var så meget på plads, at det blev oplyst, man ville kunne sætte prop i udløbet i 1997.

El-ledningerne ville komme på plads i løbet af 1996, og Ikast Kommune havde allerede rørlagt afløbet fra Engesvang Renseanlæg uden om den kommende sø, så udløbet nu var i Skygge Å på den anden side af Kragelundvej. - Inden søen blev en realitet havde Ikast Kommune besluttet sig for at pumpe spildevand fra Engesvang til Ikast, så den nye rørledning til Skygge å kom kun til at fungere et par år. I kommunen fastholder man dog, at der ikke var tale om en fejlinvestering, fordi røret fra spildevandsanlægget på Ellevej til Skygge Å fortsat kan bruges som overløbssikring i tilfælde af megen regn etc.

Der var her omkring 1995 opkøbt cirka 400 af de planlagte 521 hektar.

Skov- og Naturstyrelsen bebudede, at der skulle nedsættes et sø-råd, der skulle rådgive med folkelige ønsker om endelig udformning og regler for brugen. Sø-rådet blev senere nedsat med repræsentanter fra beboerforeninger, byråd og lignende. Engesvang Beboerforening var netop nedlagt, men Flere år i forvejen havde Engesvang Beboerforening udpeget Paul Højen til at sidde i Palsgård Statsskovdistrikts skovråd. Han blev derfor overført til sø-rådet, hvilket medførte en del folkelige protester fra flere Engesvang-folk. Sø-rådet kom aldrig til at markere sig offentligt, hvilket medvirkede til den lokale irritation over rådets sammensætning.

Endeligt fredningsforslag blev fremsat i 12. juni 1996 med en sø på op til 350 hektar. Da man skulle til at sende sagen til fredningsnævnet, havde Folketinget vedtaget loven om VVM-redegørelser. Loven slår blandt andet fast, at opstemningen af søer over 300 hektar kræver en VVM-redegørelse.

Det betød, at man måtte bruge tre-fire år og nogle millioner kroner på undersøgelser af påvirkning af miljøet og herunder også undersøgelse af de arkæologiske spor, der vil blive påvirket af søen.

Det sidste fik museumsfolk i offensiven i kampen mod en så stor sø som planlagt. Blandt andet argumenterede museumsfolkene for at få bevaret en række trædesten ved Kragelundvej. Deres konklusion var derfor, at der burde bygges en dæmning, der afgrænsede søen f.eks. fra højmoseresten til Holten ved Engesvang.

VVM-redegørelsen blev færdig i maj 2000. Blandt de negative beregninger er, at den sjældne kær-fnokurt, der vokser midt i mosen, måske ikke vil kunne nå at følge med ud til kanten af den kommende sø - og derfor måske vil uddø.

Redegørelsen pegede også på, at søen vil koste spor af 10 stenalderbopladser samt 130 hektar landbrugsjord.

På positiv-siden i redegørelsen indgår blandt andet, at i stedet for at mosen årligt afgiver 2.000 - 3.000 tons kuldioxid vil søen optage en vis mængde kuldioxid, dog kun svarende til en promille af den samlede udledning i Danmark.

VVM-redegørelsen anbefalede, at man bruger en kote 67,25 for vandoverfladen, hvilket giver en sø på 360 hektar, og deraf vil 220 hektar være blank vand. Hvis man vælger kote 66,5 får man en sø på 275 hektar, men kun med 110 hektar blank vand.

Derefter kunne Fredningsnævnet for Ringkjøbing Amt 20. december 2001 afsige fredningskendelse.

Da der var tale om erstatninger på mere end 100.000 kroner, skulle fredningen prøves i Naturklagenævnet. Nævnet skulle tage stilling til klagerne over fredningskendelsen. Klagerne var primært fra Herning Museum og fra lodsejere, der følte, at erstatningsbeløbene var for små. Desuden mente lodsejere i Klode Mølle-trekanten, at de ikke skulle være omfattet af fredningen, og de protesterede blandt andet mod planerne om en offentlig sti gennem deres område.

Naturklagenævnet var på besigtigelse i området 17. september 2002, og 28. maj 2003 kom nævnets endelige godkendelse af projektet.

Ud over de arealer, Skov- og Naturstyrelsen allerede havde opkøbt, blev erstatningerne til lodsejere fastsat til samlet 3,5 millioner kroner.

Største modtager er Klosterlundgård (Hedeselskabet) med 1,2 millioner kroner.

I januar 2003 var man begyndt at fælde træer i mosen. Et areal ved Holten var i udbud for folk, der ville fælde birkebrænde. Der var 20 fra lokalområdet, som købte retten til at hente brænde.

Statsskovdistriktet, der på det her tidspunkt blev lagt sammen med Feldborg Statsskovdistrikt, gik i gang i den sydøstlige hjørne, og i vinteren 2003-2004 blev afvandingskanalen ved Bøllingsøgårdvej (den på det sted var i Ikast Kommune og derfor havde vejnavnet Bøllingsø) dækket til, og vandet i den yderste ende af søen begyndte at stige.

Den sydlige del af søen blev fyldt i løb

et af de første forårsmånder 2004. I april begyndte vandet at løbe over Bøllingsøgårdvej.

På dette tidspunkt gik det op for den almene befolkning i Engesvang, at Bøllingsøgårdvej ville forsvinde. Kai Pape og Aksel Madsen stillede sig i spidsen for en protestbevægelse, hvor der blandt andet blev indsamlet underskrifter. De blev overdraget til Skov- og Naturstyrelsen ved et borgermøde i Engesvang 8. december 2004, her gjorde Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening klart, at de var klare modstandere af en bevarelse af vejen. Spørgsmålet blev sendt til udtalelse i amter og kommuner. Silkeborg og Ikast kommuner udtalte, at man bakkede op om en bevarelse af en forbindelse over søen ved Bøllingsøgårdvej. Ringkjøbing Amt og senere Århus Amt fulgte indstillingerne fra natur-organisationerne.

Protestgruppen fra Engesvang mente, at amtet havde taget stilling på forkert grundlag, og fik derfor amtets teknik- og miljøudvalg til at tage sagen op en gang til. Men med samme resultat. Kai Pape skrev også til miljøminister Connie Hedegaard, men fik kun et henholdende svar.

Men i 2006 blev det slået fast, at resterne af den oversvømmede vej skulle fjernes - hvilket skete i foråret 2007.

»Proppen« blev sat i ved Kragelundvej i august 2004.

Eksperter var meget usikre på, hvor hurtigt vandet ville stige, men der var forskellige gæt på at søen ville blive fyldt i løbet af to til fem år. Men allerede 3. december 2004 - efter fem måneder - stod vandet lige højt på begge sider af Bøllingsøgårdvej, og 8. januar 2005 begyndte vandet at løbe over kanten ved Kragelundvej.

Især i foråret 2004, da vandet steg i den sydlige del af søen, kom der mange nye fugle til området. Mener man i hvert fald. Sagen er den, at før den tid var området ikke specielt meget registreret af ornitologer, men i forbindelse med etableringen af søen dannede Dansk Ornitologisk Forening (DOF) en caretaker-gruppe for Bølling Sø med blandt andet Niels Peter Brøgger, Ikast, og Bo Daugaard, Ikast, som ankermænd. De etablerede blandt andet en website om naturen og især fuglelivet ved søen.

Også privatmanden Allan Jensen i Engesvang etablerede et website med tekster og billeder fra søens tilblivelse.

Skov- og Naturstyrelsen lavede i forbindelse med borgermødet i december 2004 et udkast til regler for brugen af søen, hvor grundlaget dog er fredningskendelsen, hvor det blandt andet hedder, at der ikke må sejles med sejl eller motor. Udkastet blev sendt til kommentar i amter og kommuner samt Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge udkastet skal sejlads med robåde, kanoer og kajakker være tilladt vest for højspændingsledningerne, men at både kun må sættes i vandet ved Kragelundvej. Dog kan der etableres et bådelav ved Ellevej i Engesvang, og der kan komme på tale at lave en bådebro ved Fastrupdal. Der må ikke ligge både i vandet natten over.

DOF og DN udtalte modstand mod sejlads overhovedet. Der blev blandt andet talt om faren for tivolisering. Ringkøbing Amt, Århus Amt og Silkeborg Kommune anbefalede udkastet. - Ikast Kommune ser ud til ikke at have kommenteret udkastet. Desuden blev der indsendt en række private kommentarer, der alle gik ind for sejlads, men dog med forskellige begrænsninger.

I februar 2006 blev udkastet ophøjet til faste regler.

Officiel indvielse af søen foregik på »Skovens Dag« 8.maj 2005.

Miljøminister Connie Hedegaard var tiltænkt til at foretage den officielle åbning, men hun meldte afbud. Blandt de officielle gæster var Ikast Kommunes borgmester, Carsten Kissmeyer, og Ringkjøbing Amts amtsborgmester Knud Munk Nielsen, men officielle gæster fra Silkeborg Kommune og Århus Amt var der tilsyneladende ikke. Åbningsarrangementet var velbesøgt med 200 - 300 deltagere på trods af er par voldsomme regnbyger.

Et festligt indslag ved indvielsen var sejlads med Bøllingsø Færgefart. Det er en selskabelig forening, der blev dannet i Engesvang i begyndelsen af 1990'erne. Foreningen, der samles hvert år gundlovsdag til admiralsforsamling, havde (har) det formål at få oprettet en toldfri færgefart mellem Engesvang og Kragelund. For at udbygge grundlaget har man i forbindelse med den årlige admiralsforsamling kørt til mosen for at hælde en dunk vand ud som bidrag til søen.

Da søen var dannet hurtigere end ventet, nåede Feldborg Statsskovdistrikt ikke at få fældet alle buske i mosen, så søen har været præget af megen vegetation. I vinteren forsøgte man dog at fælde en del mens søen var dækket af is, men efter skovarbejderne var gået gennem isen et par gange, blev yderligere forsøg i den retning indstillet.

Efterhånden blev der etableret en trampet sti rundt om søen, men det viste sig, at mange steder er det så blødt, at skovdistriktet blev nødt til at udlægge træboer, der så til gengæld bliver så glatte om efteråret og vinteren, at man er nødt til at gruse dem.

Fra den første dag har Bølling Sø været et yndet udflugtsmål. Feldborg Statsskovdistrikt har ikke statistik over besøgstallet, men naturvejleder Torben Bøgeskov har udtalt, at han er meget godt tilfreds.